San Cataldo Klostret, Italien

Deadline:
28
.  
Marts
.

Om fonden

Et stipendium består i et frit ophold med fuld forplejning. Opholdet er på 2 eller 4 uger og kan finde sted enten fra den 1-14 eller 14-28 eller 1-28 i en måned. I december kun fra den 1. til den 14. december. Der modtages ikke gæster på San Cataldo i perioden 15. december - 29 Februar. Et ophold på San Cataldo skal gerne være en berigende faglig og social oplevelse. Det er derfor vigtigt, at alle indgår i den gruppedynamik, der er i klosteret. Bestyrelsen forventer derfor, at modtagere af stipendieophold deltager i hele den periode, de er blevet tildelt. Hvem kan ansøge: Stipendier kan søges af danske videnskabsmænd, herunder lærere ved højere læreanstalter, arkitekter, billedkunstnere, forfattere, komponister, musikere m.v. Udover de kunstnere og videnskabsmænd, som efter ansøgning får tildelt stipendier i form af frit ophold, er San Cataldo åbent mod betaling for medlemmer af foreningen ”San Cataldos Venner”. Det skal bemærkes, at stipendiet tildeles personligt, og at man ikke kan søge som en samlet gruppe. Hver person skal søge individuelt.

Sådan søger du

Ansøgning om stipendieophold foregår via ansøgningsportalen, og der vil i perioder, hvor der er åbent for ansøgninger, være et link på hjemmesiden.