Velkommen til fondsoversigten!

Log IND/ud
Introduktion & nyheder
🔓 Få personlig feedback på marts gruppesparring
Kom med på den næste gruppesparring tirsdag d. 12. marts kl. 13-14 (bemærk, ny dato!) og få Ann-Sofies øjne på din ansøgning. Du kan også blot møde op med et spørgsmål eller for at blive inspireret af dine mange kolleger, der også kæmper med ansøgningerne.
Skriv 12. marts i kalenderen. Der sendes pt. ikke notifikationer ud. Vel mødt 🙏

Link: https://us02web.zoom.us/j/2286482428


👋Velkomstbonus: Få en Tjekliste + skabeloner til din ansøgning og CV
Som en ekstra lille treat får du adgang til tre downloads, herunder en tjekliste, så du ved om du er godt på vej. OG to populære skabeloner til din ansøgnings opbygning + CV.

🔑 KLIK HER og hent dine skabeloner


Kære kulturmager
Jeg har skabt denne oversigt med det ønske, at gøre vores arbejde med fundraising lettere - meget lettere!

Hvis du har arbejdet med fundraising før, ved du, at dét med at finde de rette fonde er noget af et pillearbejde. Det skal nu være slut. Med Kulturlegat kan du finde de relevante puljer på få minutter.

Fondene og puljerne henvender sig til projekter indenfor musik, film & scene, visuel kunst og litteratur.
Guiden er inddelt i hhv. måneder og dernæst fagligheder. Kategorien “Kultur generelt” dækker som udgangspunkt alle slags kulturprojekter.

Jeg har med vilje undladt puljer, der kun kan søges af større institutioner, spillesteder og teatre, for at spare dig (og dem) endnu mere tid!
Du kender måske de mest gængse, så som Statens Kunstfond, KODA og de forskellige forbund. Der findes dog også hundredevis af private fonde, der støtter kulturen.

Jeg håber du finder nogle nye muligheder, du ikke kendte i forvejen, så dit næste drømmeprojekt kan få legatvinger til at flyve derudad.

Vil du høre om nye, vigtige opdateringer af fondsguiden og ikke mindst modtage produktive tips til din legatsøgning, så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet lige her:

Bedste hilsner
Ann-Sofie Rokbøl
Musiker som eif og CEO af Kulturlegat & Full-time Creative
Værd at vide
Lokale fonde og puljer
For at gøre Kulturlegat så overskuelig som muligt, er der ikke inkluderet alle puljer der findes, så som de helt små og lokale. En klar opfordring herfra er derfor at søge efter kommunale og lokale fonde i netop dit område.

Jeg har inkluderet nogle puljer fra de større byer. Men men, der findes mange, mange flere lokale fonde, sparekasser og LAG’er (lokale aktionsgrupper), der støtter kulturen.

Løbende Frister
At en frist kan søges løbende, betyder at den kan søges årets rundt. Vær opmærksom på, at mange af disse fonde stadig kun har bestyrelsesmøder 4-5x årligt. Der er dog også nogle, der behandler ansøgninger løbende og har en kort svartid (14-30 dage)

Lokale puljer: How-To
For at finde de helt lokale puljer, kan du søge på “LAG”, “Sparekasse” eller Kommune og så dit lokalområde.

F.eks. “LAG Stevns” eller “Sparekasse Vendsyssel”. For at finde de kommunale puljer, søg da efter tilskud, støtte eller puljer. F.eks:“Bornholms Regionskommune + tilskud og puljer”. Så skal du ikke grave særlig dybt for at finde guldet.